Israel-info Flag
DanWatch klage


Forbrugerombudsmanden 
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
forbrugerombudsmanden@kfst.dk

(Kopi også sendt til Pressenævnet)

 

Vedr.: Klage over DanWatch i forhold til Markedsføringsloven og principper for god pressetik og -etik, herunder Medieansvarsloven.
(DanWatchs  Rapport  "Turen går til besat land" finanseret af Folkekirkens Nødhjælp, og DanWatchs kontakt til danske rejsebureauer (Albatros Travel A/S, Bravo Tours, Kilroy Travels, Risskov Travel Partner, Strobel Travel ApS, Tikva Travel og Unitas Rejser A/S.) pdf fil vedlagt.)

 

Den 29. januar 2015      

 

Kære Forbrugerombudsmand,

Jeg skal hermed på vegne af www.israel-info.dk  / www.support-israel.dk

fremsende klage over DanWatch, Svanevej 12, 4., 2400 Kbh. V, idet det er vor opfattelse, at DanWatch uretmæssigt og ved fremsættelse af urigtige argumenter i forhold til Israel/Palæstina-konflikten, dels ikke anvender principper for god presseetik, dels bryder markedsføringsloven, hvor vi henviser til:


§ 1   "udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser." 
$ 3   "må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet."
§ 3. Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
§ 3. Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres 

DanWatch - fra deres hjemmeside:
"DanWatch er et uafhængigt medie- og researchcenter, der laver undersøgende journalistik om virksomheders påvirkning af mennesker og miljø på globalt plan. DanWatch belyser, om virksomheder lever op til deres samfundsansvar i forbindelse med investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet.  Vi er et uafhængigt non-profit medie og researchcenter og medlem af Danske Specialmedier. "

Begrundelse for klagen -  brug af teksten "i strid med international lov" vildleder rejsebureauer og forbrugere.
Flere steder i rapporten "Turen går til bosættelser", beskrives at rejser er markedsført til "besatte områder", "folkeretsstridige bosættelser", "ulovlige bosættelser på Vestbredden", "den besatte Vestbred" og at disse såkaldte områder er et "brud på international lov".  
Ligeså skrives der i teksten:  
"Ifølge FN’s Generalforsamling og FN’s Sikkerhedsråd er de israelske bosættelser samt besættelsen af både Vestbredden, Gaza, Østjerusalem og Golan i strid med international lov."

Denne påstand vil ikke juridisk kunne underbygges. Det forholder sig nemlig således, af FNs Generalforsamling ikke er en lovgivende forsamling, ligesom resolutioner vedtaget i FNs Generalforsamlingen ikke har status af international lov, hvilket er bekræftet af Danmarks udenrigsminister i et svar til folketinget juni 2003: 
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 23. maj 2013  (URU spørgsmål 152) stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF).
Den 4. juni 2013 -  URU spørgsmål 152
Vil udenrigsministeren bekræfte, at resolutioner vedtaget i FN’s Generalforsamling ikke får status af "international lov" - endsige får lovstatus?
Svar: Resolutioner vedtaget af FN’s Generalforsamling er ikke juridisk bindende, men alene udtryk for en politisk tilkendegivelse fra FN’s medlemsstater."


Det er på baggrund af Udenrigsministerens svar, at det må ligge fast, at ingen international lov er overtrådt - og at de såkaldte "besættelser" ingenlunde er i strid med nogen lovgivning. Det skal her tilføjes, at staten Israel ikke på noget tidspunkt siden krigen i 1967, da Israel indtog området, har været søgt indbragt for en domstol. En international lov bliver til enten ved traktater mellem stater eller ved tradition - eksempelvis er det anerkendt, at Den Internationale Domstol i Haag kan afgøre tvister mellem stater, og afsige en dom, som så vil være at regne for international lov. Der findes ingen dom af denne art i forbindelse med Israel-Palæstina-konflikten.

En smule anderledes forholder det sig, når det drejer sig om FNs Sikkerhedsråds resolutioner - specielt Resolution 242 af 22. november 1967 som beskrives nedenfor.* Først er det nødvendigt som baggrund med en - meget kort - historisk gennemgang.

Kort historisk gennemgang
Fra 1516-1917 var hele Mellemøsten en del af Det Ottomanske Imperium. Med i dette tyrkiske imperium var alt det, vi i dag kalder Israel, Vestbredden, Gaza, Syrien, Libanon og Jordan - og tilmed Ægypten samt en del af den Arabiske Halvø med byerne Mekka og Medina. Og disse grænser var altså igennem 400 år ikke bestridt.

Da tyrkerne under Den Første Verdenskrig befandt sig på den tabende side, måtte de i 1917 afstå Mellemøsten til sejrherrerne. Frankrig fik som mandat Syrien, hvorunder Libanon hørte, samt en del af Irak, mens briterne overtog mandatet Palæstina, som var navnet for det nuværende Israel samt det nuværende Jordan. Mandatets grænser var på intet tidspunkt bestridt.

Frankrig delte Syrien i et kristent mandat, Libanon, og et muslimsk mandat, Syrien. Også Storbritannien delte sit mandat, Palæstina, i to: Det ene det nuværende Israel samt Vestbredden og Gaza, og den anden del Jordan. Den britiske regering havde i 1917 lovet oprettelsen af et jødisk hjemland i Palæstina, og i 1922 skete så delingen af det mandat, som var sat til at udløbe den 15. maj 1948.

Året før, i 1947, havde FN afsluttet sine undersøgelser af, hvor grænserne for den nye jødiske stat skulle være. Man havde fra FNs side anbefalet, at - det nu stærkt indsnævrede - Palæstina skulle deles i to: En jødisk stat og en arabisk stat, og at Jerusalem skulle lægges under international kommando og beskyttelse. Det er vigtigt at bemærke, at denne anbefaling kun ville have international juridisk legalitet, såfremt begge parter - jøderne og araberne - havde accepteret det. Dette skete som bekendt ikke - i stedet kom det til krig, efter at Israel den 14. maj udråbte sin stat på det areal, som FN havde anbefalet. Fem arabiske lande angreb næste dag Israel.

Den meget blodige krig, som varede et år, ændrede markant på det kort, som FN havde anbefalet, og da der i 1949 på Cypern blev indgået våbenhvile mellem parterne, stod hærene på de linjer, som i dag er "før-1967-grænserne”.

Det var en ren militær tilfældighed, at linjerne netop blev trukket dér - der var altså intet som helst historisk eller traditionsbundet, eller geografisk logisk ved disse før-1967-grænser. Og der var i øvrigt ingen, som i årene mellem 1949 og 1967 betragtede eller hævdede det som palæstinensisk land. I årene var området under kontrol af den jordanske hær.

*Ved 6-dages krigen i juni 1967 indtog Israel yderligere Jerusalem, Golan, Vestbredden, Gaza og Sinai. Og fem måneder senere, den 22. november 1967, vedtog et enigt FNs Sikkerhedsråd Resolution 242, hvori det hedder, at Israel skal trække sig tilbage fra territorier, indtaget i krigen. 

Der står altså, i ubestemt form, "territorier” og ikke, i bestemt form, "territorierne”, som det hed i det første tekst-udkast. Og dette er afgørende vigtigt at forstå; for var det ikke blevet ændret, havde såvel Storbritannien som USA nedlagt veto. Med ordet "territorier” åbnede man for de muligheder, der ville kunne fremstå i forbindelse med en fredsslutning mellem Israel og landets arabiske naboer. Man enedes i Sikkerhedsrådet så at sige om at være uenige.

Og Israel kan siges fuldt ud at have levet op til resolution 242, for man holder et stykke land i et område, hvor der endnu ikke er indgået nogen fredsslutning mellem tidligere fjender, og hvor der ikke er fastlagte og anerkendte grænser.

Geneve Konventionen
DanWatch bruger løbende Geneve Konventionen som et bevis på at "bosættelser" er i strid med "international lov". Men Geneve Konventionen kan ikke bruges i denne sammenhæng.  

I Geneve-Konventionens artikel 49 hedder det, at den besættende magt, som holder et andet land - eller dele af et andet land - "ikke må deportere eller overføre sin egen befolkning ind til de territorier, som det besætter.” Det er denne artikel, mange har misforstået sådan, at de boliger, Israel opfører på Vestbredden, er "illegale under international lov”.

Det er blevet således, at de to ord, jødiske bosættelser, har lagt et enormt politisk pres på Israel for at få landet til at standse byggeriet. Ja, faktisk er hele bevægelsen for at gøre den jødiske stat illegitim baseret på den ene beskyldning, at besættelsen af Vestbredden er stridende mod international lov.


Rigtigt mange mennesker støtter op om den palæstinensiske fortælling, at israelerne stjal deres land, og bør give det tilbage. Og i dén fortælling er det ret ligegyldigt, om Israel siger, at man er klar til at forhandle, for hvis verden har den opfattelse, at Israel bygger på stjålent land, kan det hele jo være lige meget.


Men hvad nu, hvis bosættelserne ikke strider mod international lov? Hvad nu hvis den almindeligt brugte sætning "de besatte palæstinensiske områder” ikke har nogen lovmæssig understøttelse? 


Der kan slås fast at territorierne er hverken besatte eller palæstinensiske. Der har på intet tidspunkt været truffet nogen lovmæssig beslutning om overhøjheden over disse territorier, ligesom der ikke mellem Israel og PLO er truffet nogen aftale om deling. Territorierne er derfor lovmæssigt alene at betragte som uafklarede stridspunkter, idet der jo er to parter, som gør krav på området. En situation, der har været i tusindvis af i verden gennem tiderne.

Konklusion
Israel har en grundfæstet, lovlig ret til området - som juridisk indbefatter Balfour-Deklarationen af 1917, San Remo Deklarationen af 1923, Folkeforbundets mandat, og FNs Charter. Hertil kommer, at Oslo-Aftalerne ikke indeholder noget forbud overhovedet mod at opføre bygninger i de dele af territoriet, som der er enighed om, er under Israels kontrol

Man kan altså politisk mene, at bosættelserne er uantagelige, men det er ikke det samme som at sige, at bosættelserne er ulovlige, som det det hævdes i rapporten fra DanWatch. For ifølge international lov, er der intet juridisk, der forhindrer Israel at opføre boliger på Vestbredden, hvilket man oven i købet har været forsigtige med at gøre. Således er der gået knapt 50 år siden Israel overtog kontrollen med Vestbredden, og ind til nu dækker israelsk byggeri kun to procent af arealet. 

Danmarks Udenrigsminister har altså fastslået, at de knapt 300 resolutioner fra FNs Generalforsamling er juridisk værdiløse, og når det så samtidig forholder sig således, at FNs Geneve-Konventions artikel 49 alene drejer sig om forholdet mellem stater, må man altså konkludere, at Geneve-Konventionen bevidst mistolkes. For hverken Vestbredden eller Gaza har status som en stat - og har aldrig haft det.

De såkaldte bosættelser kan altså juridisk ikke betragtes som illegale, hverken i forhold til Geneve-Konventionen eller Resolution 242.

Noget andet er så, hvad man i verdens-opinionen har af politiske opfattelser. Og det er så sagen, for alt dette er politik og kun politik, og bør behandles således: i en politisk diskussion. Juridisk bliver grænserne mellem Israel og den nye palæstinensiske stat således først "international lov” i det øjeblik, de to parter er nået til enighed om, hvor grænserne mellem de to lande går. Og en sådan aftale kan først blive virkelighed i forbindelse med en fredsslutning. Og indtil en sådan er en realitet, foretager Israel sig juridisk intet ulovligt.

På vegne af www.israel-info.dk og www.support-israel.dk skal jeg derfor anmode Forbrugerombudsmanden om at gribe ind overfor DanWatch's markedsføring.

mvh
Yvette Espersen
for
israel-info.dk / support-israel.dk
Tekst fra DanWatch hjemmeside og rapporten "Turen går til besat land"  - kan findes her: 


Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album